Kalkbrænderier

Lervig, Byarkivet. Kalkbænderiene lå sannsynligvis langs sjøkanten.

Kalkbrenning foregikk ved at man varmet opp kalkstein i en spesialbygget ovn. Man fikk da et pulver. Dette kunne man senere blande med vann slik at man fikk en deigaktig masse, kalkmørtel, som man kunne bruke som bindemiddel mellom steiner når man bygget for eksempel borger og kirker. Massen stivnet etter hvert og ble steinhard. Kalkstein er dannet av kalkskallene til dyr i havet for mer enn 400 millioner år siden. I Bærum finner vi mye slik kalk. Vi ser den som lyse, hvitgule striper i fjellet i mange veiskjæringer og ute på øyene. Gjennom brenningen skjer det en kjemisk forandring (se nedenfor). Etter kjøling går som nevnt steinen over til å bli et hvitt pulver. Dette kunne så blandes med vann og brukes som bindemiddel ved bygningsarbeider. Utdrag fra denne nettsiden: https://barumhistorie.no/Haslum%20web/Kalkbrenning%20generelt.html

I Stavanger fantes det to kalkbrænderier. Jeg vet ikke nøyaktig hvor de lå, men det var nok nær sjøkanten. Det ene var Nybø Kalkbrænderi eiet av Johan Peter Fugellie. Han hadde mange eiendommer og bedrifter i området. Han startet 1876. I 1894 kan avisene fortelle om brann i brenderiet.

“Allerede i  1876  fikk han oppført et industribygg “der skulde bruges til Kalklæsking” dvs. kalkbrænning til sement og mørtel. Bygningen bestod også av en grunnmur av gråstein. Veggene hadde bindingsverk, til dels støpt i kalk og grus, så bordkledt og taket dekket med tegl. Grunnflaten var 16 1/2 x 15 x 4 1/2 alen. I tillegg fikk han ført opp en vannpumpe som ble drevet med vindkraft – utført av fire vinger med tilhørende akse. Takst summen var 450 daler. Nybøkalkbrænderi Interessentskab lå i Verksgate 7. (kontor) Ved folketellingen 1900 var Zakkarias Omdal disponent for bedriften og Peter bedriftseier.  ” Kilde Bente Gro Olsen, Ætt og Heim 2002

P. Fugellie. Bilde av han i ætt og heim 2002.

  1894  Brand

Raport fra brandinspektøren i Stavanger.

Inat kl 2.35 meldres fra Valbjergtaarnet: “Fuld brand paa støberiet” Brandvagten rykkede ud med vandværkets slangekjærrer samt dampsprøiten “Sluk” og ringede op reservekorpset. den fik først ved støberiet besked om, at det var Fugellies kalkbrænderi i Lervig der brændte. Dette ligger i afstandaf 1.6 km. fra brandstatiomem.  Ved ankomstem did slog luen ud af hele taget. fra siste brandkum ved ved Fuggellies nye arbeiderbolig udlagdes en 240 m. lang slange, ved hvis hjælp man i løbet af en halv timestid blev herre over ilden, der imidelertid havde fortæret kalkbrænderiets tagværk, medens det umiddelbart tilstødende halvtag blev reddet. Kalkbrænderiet skal ikke være assurert, hvilket derimod er tilfælde med det nærliggende søhus, som ikke blev beskadiget. Angaaende ildens opkomst er intet bekjendt.

 1899

Nybøs kalkbrænderi,

Fugellies tidligere, har nu faaet en betydelig udvidelse, idet en ny større ovn netop er færdig og tat i brug. nu bænner det lystig i begge ovnene, og den læskede kalk cirkulerer rundt i byen uafladelig. Vanlig gaar der en mængde til det nye bryggeri, hvor nu et snes murere daglig peiser paa alt det, de vinner. Ikke mindre end 4 jagter nordenfra har i disse dage losset kalksten ved Nybø kaier. Saa di maa ha materiale nok for lang tid nu.

1900 P. Fugellies forrige Fiskeguano-Fabrikata udsælges paa Grund af Ophør med Forretningen til halv Pris Kr. 2.50 pr Sæk kontant fra Lager. Nybø Kalkbrænderi Z. Omdal

  1913

Nybø kalkbrænderi flyttes. A/S Stavanger Cementvarefabrik, som har overtat Nybø kalkbrænderi, har besluttet at flytte hele kalkbrænderiet til fabrikens tomter i Lervig og at opsætte en fuldt moderne kalkovn for en produksjon af 120 hl. brændt kalk pr. døgn. Tegningene til ovnen er allerde bestilt, og arbeidet vil bli paaskyndet mest muligt, saa ovnen kan være i fuld drift til sæsongen.

Stavanger Kalkbrænderi finner en i diverse annonser i Aftenbladet. I 1897 reklamerer de for gjødselkalk og diverse. De holdt til i Søylandsviken i Lervig.

1897 –

1912   

Ryfylkegata 51

1898’1899’1900’-1915’ Lervig 41
Ludvig Evertsen, f. 9-9-1841, skibsfører, kalkbrenderi eier, død 17-5-1912, 71 år gammel,, g- 1870
Juliane Evertsen, f. Seim, f. 10-1-1847, enke i 1914, død 10-11-1928, 83 år gammel.
Eilert Evertsen, f. 17-12-1872, linfabrikken

Ryfylkegata 51

1899-1900 Lervig 41 kalkbrenneriets hus 
Eilert Evertsen, f. 17-12-1872, død 30-12-1949, 77 år gammel, kontorsjef paa laase og beslagfabrik i 1910.
Petra Kristofa, f. Ugeli,  f. 11-5-1878, Strand
Hjørdis Ellinor, f. 10-4-1899
Ingrid Margrethe, f. 22-6-1900
Leif Julian, f. 29-4-1904, Skaare
Elsa Catharina, f. 17-2-1906
Gerd Adele, d. 1-9-1909
Datter f. 26-11-1910.
Innen 1900 var familien flyttet til Sandeidgate 50.

Eilert ble konfirmert i 1887, som 21 åring var han kontorist hos sæbefabrikant.

Noen få kalkarbeidere som jeg har funnet i folketellingene. 

Det var en del kalkarbeidere i østre bydel. Det er umulig å finne alle som jobbet i kalkbrænderiene. Her har jeg funnet noen i folketellingene som har opplyst at de var kalkarbeidere eller kalkkjørere. Vi vet ikke om det var jevn drift i brenneriene, men de fleste hadde også annet arbeid. Det var både fiskere, løsarbeider og hermetikarbeider. Det har ikke vært lett å leve av arbeidet, for det var flere som måtte gå på fattigkassen. De fleste bodde i Lervig men noen få som hadde lenger vei til arbeidet.

1875 Thorbjørn Endresen, f. 1838, kalkbrænder, bodde i Lervig.

1875’1887-1911- Hans Larsen Riska, f. 15-1-1845, 60 år, fisker, kalkbrenner, eier ½ av huset. Han bodde i Lervig 18. 1913-14- Hans Riska, kalkbrænder, Nymansgt 110.

1898-99 Johan Vervig, 40 år, løsarbeider/kalkbrender, hos Fugelli, fattigkassen. Bodde i Pedersgata 109.

1891’ 1917 Elias Gundersen, f. 24-6-1841, Fredrikshald, kalkarb. Fattig i 1900, 1915’ fisker med egen båt. Han bodde i Lervig 11.

1899 Hans Andreas Larsen, arb. i kalkbr. Bodde i Lervig

1898-1899’1900’
Thomas Thorsen, f. 1875, arb. Kalkbrender
Han var på takskiferfabriken, Han bodde i Lervig 51.

1900– Karl Emil Ruthberg, f. 3-1-1883, Tysvær, kalkkjører, 1920’ adr 1918, død 9-4-1942, 60 år gammel (Bygland). Han bodde i Lervig 20.

1900 -1901 Fredrik Fredriksen, f. 1878, kalkbrænder. Han bodde i Skolegaden.

1900-Jakob Lesaksen, f. 1883, arbeider på kalkbrænderi. Han bodde i Kongsgaden

1901-1912’ Laurits Kristian Larsen, f. 20-5-1860, kalkkjører,
Sønn Olaf Olsen, 26 år, kalkkjører. De hadde bodd i Lervig 20 og i Lervig 12.

1910’1911’ Sivert Olaus Olsen, f. 20-2-1866, kalkbrenner. Han bodde i Lervig 20.

1908 Olaf Olsen, f. 1880, død 12-8-1908, ”arbeider i kalkbrenneriet hos Omdal – ikke skattepliktig.” Det var Nybø Kalkbrænderi i Lervik. De hadde bodd i Lervig 20 og i Avaldsnesgt. 94.

1908’1909’1910’—
Gunvald Gudmundsen, f. 9-5-1886, kalkjkører
Gustav Gudmundsen, f. 12-6-1889, arb. i kalkbrenneriet. De bodde i Lervig 21.

1910’1920
Johan Fredriksen, f. 12-5-1855, løsarb. kalkbr. Han bodde i Lervigsveien 19

1911 Alfred Aanonsen, 19 år, hermetik, nu på kalkbrenderi, kom til byen i april 1911. Bodde i Pedersgata 109.

1912 Ole Svendsen, 31 år, arb. kalkbr. Han bodde i Lervig 23.

Les mer om arbeiderne og deres familier på denne siden. Søk på adressen.

Har du opplysninger du vil dele med meg setter jeg stor pris på det.  Send melding via Facebook til Lisa Thelin Knutsen https://www.facebook.com/lisa.t.knutsen/,  eller på mail til lisatk@lyse.net